Uge 7 – Gangstertest

Gangstertest

Opgave 1

Find et website for en boghandel

  • Klik tilfældigt rundt på websitet
  • Udfør en gangstertest
    • Brug dig selv som testdeltager eller find en frivillig testdeltager
    • Stil de 6 spørgsmål fra testen og vurder svarene i forhold til points
      1. Hvilket website er du på?
      2. Hvor er websitets globale menu?
      3. Underside: Hvilken underside er du på?
      4. Hvilke muligheder har du på denne side?
      5. Hvordan er du kommet hertil?
      6. Hvor kan du søge?
  • Dokumenter resultatet på din portfolio på en side du kalder Gangstertest
Løsningsforslag

Gangstertest af Bog&idé 

  1. Det fremgår tydeligt, at man er landet på Bog&idé´s hjemmeside. (Logo, URL og brødkrummer)
    Point Der kan kun gives 3 point her.
  2. Websitets globale menu befinder sig, hvor man forventer denne.
    Point 3 point for den globale menu
  3. Der er flere indikatorer for, at man er på undersiden “Børnebøger” (Sidens Titel, Navnet i browserens tab og i brødkrummerne).
    Point Igen 3 point. Især brødkrummer viser nøjagtigt, hvilken underside man er på.
  4. Man har mange muligheder på denne side. Man kan bruge en masse filtre (Kategori, Forfatter, Pris, Format, Sprog og Forlag)  til at indsnævre sin søgning. Man kan også klikke på eks. Eventyr eller Fagbøger børn og på den måde vælge, hvilken genre man ønsker at få vist.
    Man får også vist en oversigt over alle børnebøger, som man hver især kan klikke på for at læse omkring dem og man har mulighed for at sortere det viste efter forskellige kriterier.
    Point Her vil jeg også give 3 point, da man har mange brugbare muligheder for enten allerede at gå igang med at kigge på bøgerne der tilbydes eller indsnævre mulighederne vha. filtrene.
  5. “Bøger” er underlined i menuen og man får vist “brødkrummer” som direkte viser , hvordan man har klikket sig frem til denne underside.
    Point 3
  6. Søgefeltet befinder sig centralt placerer og let tilgængeligt i midten af siden over hovedmenuen.
    Point Også her kan jeg kun give 3 point.

Konklusion
Bog&idé´s hjemmeside får sammenlagt 18 ud af 18 point i min gangstertest. Alle testkriterierne lever op til maks point og jeg kan ikke umiddelbart komme med nogle kritikpunkter. Man ved altid, hvilken side og underside man befinder sig på, har rig mulighed for enten bare at bruge søgefunktionen eller de mange filtre til at finde netop det, man søger efter.

 

Opgave 2

  • Udfør en gangstertest af born-host.dk
  • Dokumenter resultatet på din portfolio på siden du kalder Gangstertest sammen med forslag til et redesign af sitet, hvor du inkorporerer resultaterne fra dit testresultat. Brug gerne XD til din prototype! Her kan du nøjes med at linke til XD i stedet for at lave screendumps.
Løsningsforslag

Gangstertest born-host.dk

 

Jeg har valgt også at bruge “lige på og råt”-metoden på dette website, da der kun er 6 sider på hele hjemmesiden. Man kunne også teste på “boliginfo”-skabelonen (hvor hovedmenuen forsvinder) og på bestillingssiden (som er temmelig skræmmende alene pga. manglende dansk oversættelse/formatering).

  1. Man kan nemt se, at man befinder sig på hjemmesiden: Born-host. Hvad dette navn tilbyder kan man ikke rigtig fornemme.
    Point Som nævnt fremgår det tydeligt, hvilket website man befinder sig på. Alligevel kan jeg maks give siden 2 point, da man ikke umiddelbart ud fra sidens navn eller logoet kan konkludere. hvad siden handler om. Desuden er logoet relativ småt.
  2. Den globale menu findes nemt hvor man formoder denne – Øverst, direkte under headeren.
    Point Her må jeg give 3 point, da menuen er nem at finde og bruge.
  3. Gudhjem fremgår meget tydeligt som den underside, man befinder sig på.
    Point Her giver jeg 2 point. Det fremgår relativ tydeligt af den store page-title, hvor man befinder sig. Det er dog problematisk, at der bruges samme kedelige billede til hver lokation. Her burde man have brugt et (eller flere) flot(te) billede til hver by for at gøre det endnu tydeligere hvor man befinder sig på siden.
  4. Man har mulighed for at vælge Check In / Check Out samt hvor mange personer man ønsker at booke til.
    Der er desuden et kort, hvor man kan klikke sig rundt og søge efter et sted at bo. Kortudsnittet starter pådenne side åbenbart omkring “Baker Island” i det nordlige stillehav. Derfor får man sandsynligvis også meldingen: No accommodation available.
    Point Til dette punkt vil jeg give 2 point. Det er forventeligt, at man på en kalender kan vælge fra-til dato på ens ferie samt hvor mange personer man er. Det ville havde været endnu bedre, hvor man havde flere muligheder for at finde netop det man søger, eks. en fra-til pris for at nævne et kriterie.
  5. Man kan se, at man er kommer hertil ved klik på Gudhjem. Dette menupunkt er derfor nu underlined.
    Point Her kan man egentlig kun give 3 point. Det fremgår tydeligt i menuen, hvilken side man befinder sig på. Brøskrummer er ligeledes ikke nodvendige her, når man har en så flad menustruktur.
  6. Der er ingen søgefelt, så det er ikke muligt at søge.
    Point Her må jeg give 0 point, da der ikke r nogen søgefunktion på siden

For denne side lander vi på 12 ud af 18 point. Bortset fra punkt 6, hvor søgefunktionen helt mangler på siden, og derfor giver 0 point, vurderer jeg faktisk, at siden fungerer ganske fornuftigt i forhold til det, den prøver at gøre, nemlig formidle feriebolig på Bornholm (bortset fra, at udvalget er meget begrænset). Med udgangspunkt i min gangstertest har jeg således valgt, at lave en mindre opdatering af siden, da den har et godt udgangspunkt.

Forbedringer
Til pkt. 1) Jeg har valgt at lave logoet en smule større, så det er lidt nemmere at se oppe i venstre hjørne. For at gøre det endnu bedre, ville man skulle lave et helt nyt og bedre logo (Jeg skal ihvertfald zoome godt ind på den lille orange boks for at kunne læse hvad der står, og se, at der befinder sig et billede af en feriebolig i denne del af logoet. Det er ikke godt).

Til pkt. 3) Så har jeg brugt et bedre billede af Aakirkeby (til at erstatte “standardbilledet”) og tilføjet en tydeligere indikator i form af en grå boks med Aakirkeby, så man ikke er i tvivl hvilken underside man er på. Jeg har desuden tilføjet hovedmenu samt søgefunktion og social media buttons til detailsiden på udlejningshusene.

Til pkt. 4) Jeg har valgt at tilføje muligheden for at vælge et prisinterval for sin søgning samt en overordnet “filtre”-menu. I denne menu kunne man eks. tilføje filtre som: Husdyr tilladt, gratis Wifi, faciliteter mm.

Til pkt. 6) For at imødekomme brugere, som gerne vil kunne søge frit på siden, har jeg tilføjet et søgefelt let tilgængeligt i headeren.