Uge 5 – Farve & Typo

Farvelære & Typografi

Opgave 1 (farvelære)

Du skal i denne uge tage udgangspunkt i din arbejdsplads’ website

  1. Hvilke farver anvendes der på sitet? Er der tale om primære, sekundære eller tertiære farver?
  2. Hvilken farveharmoni er der anvendt?
  3. Kan du sige noget om betydningen af farverne som er anvendt på sitet? Du kan evt. læse mere om farvernes betydning her: http://www.farvernesbetydning.dk/

Opret en side på din portfolio som du kalder “Farvelære” og tag et screendump af din arbejdsplads’ site og beskriv punkt 1-3 på siden.

Løsningsforslag


1.+2. Vore side er holdt i lyse toner, primært hvid i menuen, “grå” (#fff4f4) som baggrund og hvid i de enkelte elementer (artikel-teaser-containerne). Artikelbillederne tilføjer den nødvendige spænding til sidens ellers monokromatiske farveharmoni.
3. Som nyhedsmedie er det vigtigt at fremstå troværdig og seriøs. Den grå (Som bl. a. står for: sikkerhed, pålidelighed, intelligens og modenhed) baggrund fremhæver på en diskret måde de hvide (renlighed, ro) artikel-teaserne, hvor de sorte, fede overskrifter er de primære elementer, som skal fange brugernes interesse. Billederne skal ligeledes hjœlpe brugeren til at finde indhold, han får lyst til at læse.

Opgave 2 (farvelære)

Ved hjælp af Adobe Color skal du lave en farvepalette, som skal matche de farver du kunne tænke dig på din portfolio. Det forventes ikke, at du overfører farverne til sitet, men du skal tage et screendump af farvepaletten og begrunde dine valg af farver på siden “Farvelære”

Løsningsforslag

Jeg har valgt en monokromatisk farvepalette holdt i blå nuancer.

Opgave 3 (typografi)

Udform en posterlignende version af citatet “Less is more” og sørg for at det er en rent typografisk løsning (kun citatet – ikke forfatteren bag). Redegør for din komposition og upload løsningen til din portfolio.

Løsningsforslag

Jeg har valgt at lade typografien modsige ordenes betydning, dvs. less er sat i Helvetica Black hvorimod more er sat i Helvetica Light. Fontstørrelserne varierer for yderligere at fremhæve less frem for more.

Jeg har ladet selve citatet stå ca. midt på en hvid baggrund så ordenes typografier står klarest muligt.

 

For sjov skyld har jeg også lavet en omvendt version, hvor typografierne afspejler ordenes betydning korrekt.